Abrakadabra

Stærke farver, usædvanlige klip og drømmeagtige scener er en af de ting, der får den mageløse Abrakadabra til at virke som om, man selv er med i en tryllekunst, der kan tage usædvanlige drejninger hvert øjeblik.

Tryllekunstneren Lorenzo bliver målet for en sadistisk seriemorder. Lorenzos far døde 35 år tidligere under et risikabelt trylletrick og nu er det måske sønnens tur. Efter et prestigefyldt show begynder en række mord i byen, der alle peger på Lorenzo og det er nu op til ham at finde morderen, før det er for sent.

Hvis du savner film som Lucio Fulci og Dario Argento lavede dem, vil Abrakadabra være en af de titler, du ikke må gå glip af. Instruktørerne Nicolás og Luciano Onetti har været helt sikre på, hvad de ville med Abrakadabra og resultatet er en af de mest interessante horrorfilm i år.

Vises lørdag d. 13. april i Empire Bio klokken 22:00.
Billetter kan købes her.

INSTRUKTØR: Nicolás Onetti, Luciano Onetti

Argentina 2018.

90 MIN.

SPANSK DIALOG MED ENGELSKE UNDERTEKSTER

MEDVIRKENDE: German Baudino, Clara Kovacic, Raul Gederlini