Blodig Quiz

Så er det blevet tid til årets Blodig Weekend og dermed også den tilbagevendende Blodig Quiz. Quizmaster Kristian Enevoldsen sørger for nogle udfordrende og gysende spørgsmål i alle varianter af horror-genren.

Dan et hold på mellem 2 og 5 holdkammerater. Alle kan være med og der vil være fede præmier til de bedste hold.

Så ved du, hvem der instruerede Night of the Living Dead, hvem der spillede hovedrollen i Peeping Tom eller hvilket land Audition kommer fra, så kom og vær med til årets mest chokerende quiz inden blodet for alvor vil flyde fra Empires lærreder.

Arrangementet er gratis og finder sted torsdag d. 11. klokken 17:30.