Mick Garris

Mick Garris er en af de vigtigste stemmer indenfor amerikansk horrorfilm. Hans karriere kom godt i gang med Steven Spielbergs antologiserie Amazing Stories, hvor Garris skrev flere af episoderne, og instruerede en af dem. Spillefilmsdebuten kom i 1988 med Critters 2, som han både skrev og instruerede. Og efter at have kastet sig ud i to opfølgere til ikoniske film – manuskriptet til The Fly II, og instruktør på Psycho IV, instruerede han Stephen Kings Sleepwalkers. Det var den første film, gyserforfatteren skrev et originalt manuskript til. Og en film der begyndte et årelangt samarbejde mellem Garris og King, der blandt andet resulterede i den episke tv-serie The Stand, Stephen Kings egen udgave af The Shining, samt Bag of Bones. Bare for at nævne nogle af dem.

Men Garris er også skaberen af antologi-serierne Masters of Horror og Fear Itself, der samlede de allerstørste instruktører inden for horror-genren, og gav dem frie hænder til at skabe hver deres novellefilm. Ved siden af sit filmarbejde er MIck Garris både forfatter til flere gyserromaner, og vært på sin egen podcast serie ‘Post Mortem with Mick Garris’, hvor han interviewer legender så som John Carpenter, Dario Argento og David Cronenberg.

Mød Mick Garris på årets Blodig Weekend festival, hvor han vil være til stede ved visningerne er Critters 2, Sleepwalkers og hans seneste antologigyser Nightmare Cinema. Derudover kan du møde ham under Collector’s Marked, samt til hans Masterclass søndag formiddag.