The Belko Experiment

Det lyder som drømmejobbet for mange, men i Greg McLeans The Belko Experiment skal der tænkes to gange, før man siger ja til at arbejde i store bygninger med mange medarbejdere midt ude i det colombianske ingenmandsland.

Det kaldes et socialt eksperiment, da firs medarbejdere får stillet en opgave på deres arbejdsplads i et stort højhus: dræb eller bliv dræbt. I kan ikke komme ud. Det er dig eller din kollega, som du har arbejdet sammen med i årevis. Ingen ved, hvem ordrerne kommer fra, men de kan høres i højhusets højtaleranlæg, mens det før så rene kontor nu bliver malet med rødt.

The Belko Experiment er et samarbejde mellem Greg McLean, der stod bag Wolf Creek, og James Gunn, der gav os Slither og Guardians of the Galaxy. I The Belko Experiment har Gunn dog glemt sine talende dyr og hengiver sig fuldt ud til ubehagelig horror. Hvis der er to herrer, der kan skabe klaustrofobiske rædselsgerninger i en kæmpestor boks med 80 panikslagne mennesker, er det svært at finde nogen, der er bedre.

128 minutter