The Night Sitter

Der er giallo-stemning for alle pengene i Abiel Bruhn og John Roccos The Night Sitter, der blander de italienske mestre med den amerikanske babysitter-horror.

Søde Amber skal passe på den reserverede Kevin, men da hans far tager afsted, viser det sig, at hun kun er ude på at stjæle fra huset. Det får Kevin til at søge tilflugt på faderens kontor, hvor han kommer til at hidkalde en heksetrio ved navnet The Three Mothers, en mytologi også Dario Argento var glad for, der får Amber til at virke som en ren engel.

Med 80’er-vibes og aparte kunstfilmsstemning, får man lyst til at gemme sig under sengen, mens de sadistiske hekse begynder at slå folk ihjel til højre og venstre, når Kevin og Amber danner en usandsynlig pagt i håbet om at overleve natten sammen.

Vises søndag d. 14. april i Empire Bio klokken 13:00.
Billetter kan købes her.

INSTRUKTØRER: Abiel Bruhn, John Rocco

USA 2019.

88 MIN.

ENGELSK DIALOG.

MEDVIRKENDE: Elyse Dufour, Jack Champion, Jermaine Rivers