1978
Fredag den 8. november kl. 19.00 i Empire Bio i København
Hævnen er sød i 1978, der blander mishandling, magtmisbrug og den søde hævn i én grusom cocktail.
Under verdensmesterskabsfinalen i fodbold mellem Argentina og Holland, i en tid med militærdiktatur, kidnapper en gruppe torturbødler nogle unge mennesker. Men hvad der begynder som et umenneskeligt forhør, udvikler sig til et helvede, da de monstrøse bødler opdager, at de har kidnappet de forkerte.
Med 1978 har Onetti-brødrene, der sidst gæstede Blodig Weekend med What the Waters Left Behind, skabt en ondskabsfuld film, der med en politisk pegefinger åbner alle sluserne for de rædsler, der blev begået mod det argentinske folk fra 1976-1983. Vi skal i hvert fald love for, at der ikke bliver lagt låg på, hvad Onetti-brødrene mener!
INSTRUKTØRER: Luciano Onetti og Nicolás Onetti
Argentina 2024
81 MIN.
SPANSK DIALOG MED ENGELSKE UNDERTEKSTER
MEDVIRKENDE: Agustín Pardella, Carlos Portaluppi, Mario Alarcón