Mulm – med Q&A
Fredag den 8. november kl. 18.30 i Øst for Paradis i Århus.
Lørdag den 9. november kl. 19.00 i Empire Bio i København
Sære børn, creepy lyde og mørke huse med en snert af unheimlich. Martin Vredes Mulm er et solidt bud på en af de mest skræmmende film i 2024.
Jacobs kone Maja er blevet indlagt på psykiatrisk hospital med en svær depression, og Jacob står nu alene med ansvaret for deres lille søn Johannes og presserende deadlines på jobbet. Men han føler sig ikke tryg i familiens nye hus. For når dagslyset forsvinder, synes skyggerne at tage over og få liv. Der kan høres ildevarslende og uforklarlige lyde fra hjemmets kælder, og de mange skræmmende oplevelser får efterhånden Jacob til at betvivle, hvad der er virkeligt, og hvad der er ren fantasi.
Mulm, der er baseret på den prisbelønnede roman af Teddy Vork, tager publikum med ind i den sygeste del af mennesket og kæmper for at komme helskindet ud igen.
Q&A i både København og Århus:
D. 8. november i Øst for Paradis, Århus: Q&A med Martin Vrede Nielsen og Teddy Vork.
D. 9. november i Empire Bio, København: Q&A med Martin Vrede Nielsen, Teddy Vork, Jens Sætter-Lassen og Michael Vrede.
INSTRUKTØR: Martin Vrede Nielsen
Danmark 2024
98 MIN.
DANSK DIALOG
MEDVIRKENDE: Jens Sætter-Lassen, Julie Christiansen, Louis Trinskjær