Crimes of the Future

Åbningsfilm: Onsdag den 16. november kl. 20.00.

Billetter til åbningsfilmen koster 100 kr., og Blodig Weekend klippekort kan ikke anvendes til denne visning.

”Surgery is the new sex”

Millioner af body horror-fans har ventet længe, men med Crimes of the Future er horror-legenden David Cronenberg endelig tilbage med sin første horrorfilm siden ExistenZ i 1999. Og hvilken entre!

Parret Caprice og Saul Tenser er performancekunstnere i en fremtid, hvor nogle mennesker ikke længere kan mærke fysisk smerte, hvilket gør det muligt at operere på dem i vågen tilstand. Tenser lider af en sygdom, der konstant udvikler nye organer, som de to bortopererer for et live publikum, men da de to møder Timlin, der er ansat til at opretholde statens restriktioner for menneskelig evolution ved at katalogisere og opbevare nyudviklede organer, begynder nye besættelser at tage form.

Med en seks-minutters applaus efter visningen i Cannes, er Crimes of the Future et studie i bodyhorror fortalt med elegance, der tager sit emne seriøst, men ikke er bleg for at tilbyde gore til et Cronenberg-hungrende horrorpublikum.

INSTRUKTØR: David Cronenberg

Canada 2022

107 min.

Skuespillere: Viggo Mortensen, Léa Seydoux, Kristen Stewart

ENGELSK DIALOG MED DANSKE UNDERTEKSTER

Drinkssponsorer:

Event Timeslots (1)

Onsdag
-