Daughter + kortfilmen The Beast Will Kill Us All

Lørdag den 19. november kl. 12:30.

Indledes med kortfilmen The Beast Will Kill Us All.

Billetter koster 90 kr. eller de kan købes med Blodig Weekend klippekort.

En uhyggeligt munter bror, subjektive sandheder ophøjet til familiedoktrin og fotografier af unge kvinder med frygt i øjnene, danner en historie i Corey Deshons Daughter, der tager et opgør med patriarkatet, religion og drakoniske opdragelsesmetoder.

En ung kvinde bliver kidnappet og bliver indsat i en surrogatfamilie. Hendes rolle er den som en datter og søster i sit nye hjem midt ude i den amerikanske ødemark, hvor familien gemmer sig fra en omverden, fader siger er fyldt med sygdom. Men datter kan ikke skjule at være en del af den, og den slags straffes.  

At hele verden efter 2020 ved, hvordan det er at være spærret inde i et hjem uden nogen form for kontakt med omverdenen, gør kun den desperate isolation værre i Daughter, når datter må kæmpe for at flygte fra sin nye familie.

INSTRUKTØR: Corey Deshon

USA 2022

95 min.

Skuespillere: Casper van Dien, Elyse Dinh, Vivien Ngô

ENGELSK DIALOG UNDEN UNDERTEKSTER

Kortfilm

The Beast Will Kill Us All

I en bus sidder en gruppe mennesker, der skal på lejrtur. De er alle konkurrenter om det samme job og de har kun en eneste opgave imellem sig: ikke at give sig hen til frygten, men i stedet besejre den. Men som dagen går og natten kommer anstigende, går det op for deltagerne, at der lurer noget andet ude i den mørke skov – eller er det mon bare deres egne rædsel, der har taget over?

Der er indre dæmoner på spil i Poul Erik Madsen psykologiske horror-kortfilm, der har rodbund i en arbejdskultur, der byder på mere end bare de almindelige teambuilding-weekender.

INSTRUKTØR: Poul Erik Madsen.

Danmark 2022.

26 min.

DANSK/ENGELSK DIALOG MED ENGELSKE UNDERTEKSTER.

Event Timeslots (1)

Lørdag
-
Kortfilmen "The Beast Will Kill Us All" vises inden