Film på vej – Mulm
Søndag den 20. november kl. 13:00
Arrangementet er gratis men kræver billet
Om et par måneder starter optagelserne på den nye danske horrorfilm Mulm. Martin Vrede Nielsen instruerer efter et manuskript bygget over Teddy Vorks roman af samme navn, og filmen laves uden om traditionelle støttesystemer i den danske filmbranche.
Alligevel er ambitionerne høje. Vrede Nielsen sigter efter at lave en aldeles uhyggelig film med noget på hjerte – alt sammen på et smalt budget. Vi inviterer nogle af hovedkræfterne bag filmen til en snak om at lave horrorfilm i Danmark, at filmatisere en psykologisk gyser og at skabe en ambitiøs spillefilm uden om filminstitutter og traditionelle finansieringsmodeller.
Event Timeslots (1)
Søndag
-
admin