She Will/ med Q&A

Torsdag d. 17. november klokken 19:30.

Der vil være Q&A med hovedrolleindehaver Alice Krige i forbindelse med visningen.

Billetter koster 90 kr. eller kan købes med Blodig Weekend klippekort.

Det var en anden tid, er en sætning, vi ofte hører i forbindelse med modbydelige handlinger, der foregik i fortiden, og som vi skal tilgive, fordi tid giver fripas til ondskab. Men ikke i Charlotte Colberts “She Will”.

Kvinder bliver usynlige efter en vis alder. Det må den aldrende skuespiller Veronica Ghent sande, da hun efter en brystoperation søger ud i en ensom del af Skotland for at bo på et refugium for at trække sig tilbage efter indgrebet. Men i stedet for at opleve den stille ro ved naturen, åbner fortiden sig for hende for at konfrontere hende med tidligere traumer – og tillade hende endelig at tage hævn.

Alder, tid og visdom er en del af hævnprocessen i “She Will”, der endelig giver en stemme til den styrke, der ligger i, når kvinder i overgangsalderen endelig giver plads til deres vrede og giver den magt.

INSTRUKTØR: Charlotte Colbert

Storbritannien 2021

91 min.

Skuespillere: Alice Krige, Malcolm McDowell, Kota Eberhardt

ENGELSK DIALOG UDEN UNDERTEKSTER

Event Timeslots (1)

Torsdag
-
Q&A med hovedrolleindehaver Alice Krige
admin admin