Sissy
Fredag den 18. november kl. 16:45.
Billetter koster 90 kr. eller de kan købes med Blodig Weekend klippekort.
Influencerkulturen får et hak over tuden i Sissy, en film der blander satire, sarkasme og slasher i en skøn pærevælling, der rammer alle dem, der er født efter årtusindeskiftet.
Pigerne Sissy og Emma er bedste veninder. I hvert fald indtil Alex dukker op og udstøder Sissy, der i sit voksenliv kalder sig Cecilia og ikke vil vedkendes sin barndom, der stadig hjemsøger hende. Nu er hun influencer på en selvhjælpskanal og lever for likes, emojis og søde tilkendegivelser fra sine følgere. Men en dag møder hun tilfældigvis Emma, der inviterer hende med til sin weekendlange polterabend. Hvor Alex er tilstede og alle de gamle minder kommer frem i dagens blodige lys.
Sissy går efter struben på den efterhånden velkendte sandhed, at det er ligegyldigt, hvordan det ser ud på SoMe, hvis du har det elendigt i virkeligheden. Velkommen til Sissys verden.
INSTRUKTØR: Hannah Barlow, Kane Senes
Australien 2022
102 min.
Skuespillere: Aisha Dee, Hannah Barlow, Emily de Margheriti
ENGELSK DIALOG UDEN UNDERTEKSTER


Event Timeslots (1)
Fredag
-
admin